En del af livet – Tid til en glow up

En del af livet – Tid til en glow up

2. februar 2025 Af B.equestrianista

Ej denne her blog er virkelig ikke opdateret! Det må i undskylde. Jeg har dog ikke haft det helt store overskud det sidste stykke tid. Det er desværre gået ud over bloggen her.

Kender i det når man bare ikke føler sig, som sig selv? Man ved ikke rigtigt hvad der er galt, men man kan bare føle at noget er helt forkert. Nogle gange kan det måske være sorg over den man var, eller hvem man troede man skulle være. En sorg over at ens liv tager i en helt ny retning, end hvor man troede man skulle hen. Måske har man fået helt ny viden og derefter sætter hele ens liv i perspektiv. Hvad skal man så?

Jeg tror det er lidt derhen af, hvor jeg har været. Det hele føles lidt, som om mit liv blev vendt på hovedet og alt det jeg troede jeg skulle… Ja det skulle jeg så ikke alligevel. Den støtte jeg troede jeg havde.. Tja den har måske aldrig været der, til at begynde med. Det er dælme en hård ting at skulle igennem, når man skal se på sit liv i et helt nyt lys. Alt det man troede man var og havde. Det kan jo både være godt og skidt, men det er ikke nemt. Det kræver at man lige når at får trukket vejret en ekstra gang eller mange, for at kunne have det der overskud.

Men et nyt år er begyndt og nu er vi også kommet ind i årets anden måned. Samt så har jeg fødselsdag i denne her måned og fylder 31. Så det er spændende. Jeg husker stadig min 30 års fødselsdag og hvor meget et vendepunkt det var for mig. Det var ikke det der med at fylde rundt eller et nyt år. Det var mere at så mange ting vendte sig. Jeg begyndte virkelig at se ting og hvor meget der, ja rent ud sagt var noget lort. At fylde 30 var virkelig… En forskel, en forandring, et kæmpe vendepunkt som sagt.

Jeg er dog taknemmelig for det liv jeg har i dag og alt det jeg har lært. Det har helt klart gjort mig til et bedre menneske og lært mig hvilken retning jeg skal gå, i mit liv for at opnå det jeg vil. Samt hvad det er jeg fortjener og hvad jeg i hvert fald ikke fortjener! Jeg fortjener et godt liv, med gode mennesker omkring mig, der støtter mig i mine drømme og mål. Mennesker som er stabile. Ikke mennesker som sætter sig selv i konstant offerrolle og forventer at andre laver deres arbejde for dem. Det kan jeg ikke og det nægter jeg også at gøre. Der er en vej og det er fremad! Men man bliver selv nød til at gøre det nødvendige arbejde for at kunne tage det næste skridt på ens egen rejse.

Som sagt så er det et nyt år, så bloggen her har fået et lille facelift, eller glow up kan du også kalde det. Bare lige til at fejre livet, hestene og bloggen. Så nu er det kun at se fremad og glæde os til alle de nye indlæg og videoer der er på vej!