Hej kære alle læsere…

Det er længe siden at i har hørt fra mig. Jeg har haft brug for noget tid, til at kunne finde min grounding igen. Derfor var en pause fra bloggen en nødvendighed, så jeg kunne finde en vej tilbage til mig selv igen.

Jeg har altid haft svært ved at give slip på min vrede. Det er en vrede som altid har fulgt mig gennem hele mit liv. Den har gjort mange ting svære. Jeg husker stadig en lærer fra en skole som fortalte mig, at jeg var nød til at give slip på den, for at kunne leve mit liv. Det øjeblik usker jeg tydeligt og det vil altid sidde fast i mit sind. For selvom jeg ved at vreden har været den, der har presset mig fremad og hjulpet mig med at overleve øjeblikke, hvor andre ville have givet slip. Så havde en lærer så evigt ret. Jeg har arbejdet med at kunne give slip, eller bare forstå vreden og hvor den kom fra. Langt de fleste gange har vreden bundet i en usikkerhed og det med ikke at kunne forstå hvorfor, at andre har følt at den opførsel eller handling de har udført, har været okay.

Så jeg vil sige at min håndtering af den, er blevet ret god. Om det er alderen, eller jeg bare er blevet mere vis og har lært mig selv rigtig godt at kende. Tja det skal jeg ikke kunne sige. Måske er det lidt af det hele. Jeg kan dog godt forstå at det kommer tilbage, når jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Det giver nok meget god mening da, jeg har nok heller ikke lige den bedste og mest… Rolige forhistorie. Især ikke med mennesker. Derfor har jeg været opmærksom og mærket efter, for jeg kan faktisk ikke lide at være sådan.

Det er ikke fordi jeg er usikker på mig selv. Det er mere andre mennesker. Okay det lyder forkert. Men det er det der med at jeg ikke altid helt ved hvor jeg har dem henne. LOL det gjorde det vist ikke bedre. Men det med at jeg ikke ved om man har samme vision. Både for en selv, dem, os. Føler de det samme som mig. Jeg har jo desværre oplevet at man ikke har været oprigtig og har sat en facade op. Jo flere gange man oplever det og senere hen kommer ud ad det. Jo mere forvirret og usikker bliver man også. Ærligt så ville jeg ønske at det var mere socialt acceptabelt, bare at sige hvad man ville. Det fortalte den lærer også til mig. Jeg var et no bullshit menneske. Det havde og har nok nok meget godt ret i. Hvis man nu bare sagde ens hensigt med det samme, ville det ville spare en helt masse tid og energi for folk. Især for folk som altid prøver at se det gode i mennesker og have et godt positivt mindset. Hvorfor er det, at nogle synes det er fedt at tage fra de gode, men stadig blame dem, når de ikke får hvad de vil?

Jeg synes selv at jeg har et positivt syn på ting. Okay nogle gange kan det godt være modsat. Men det er mere når jeg oplever folk der føler de har en eller anden entitlement. Det er den der attitude “det vil jeg have, så det skal jeg fordi jeg føler jeg har ret til det”. Samtidig med at de samme mennesker kan sidde og brokke sig over, hvorfor livet er så unfair for dem.. Det en vildt mærkelig attitude at have og det vil nok altid gøre mig en lille smule sur. Men jeg føler lidt at det er fair at have det sådan. Nok også lidt fordi jeg sidder i en position, hvor jeg oplever det, måske lidt mere end andre. Men okay det er også noget jeg selv har valgt. Jeg kommer nok aldrig helt til at forstå den attitude. Jeg lever ret meget efter hvilken energi du giver, er også hvad du får tilbage igen. Når du giver en sindsyg dårligt energi ud, så er det også det du får tilbage. Den eneste der rigtig kan ændre det, er dig selv.

Så det er altså grunden til jeg havde brug for at stoppe op og trække vejret lidt ekstra dybt. Fordi jeg kunne mærke en vrede, eller en dårlig energi, som jeg ikke ville have eller give. I stedet for at “glasset er halv tomt”, så skulle det være at se muligheder og et glas der var halvt fyldt og kun ville blive fyldt mere og mere op. Det har givet mig ny frisk energi, til at møde mennesker med åbne arme og give (og modtage) ‘good vibes only’.