10 Forskellige typer af heste

10 Forskellige typer af heste

17. maj 2024 Af bittenshorseworld

Nu skrev jeg for et godt stykke tid siden, et indlæg om de forskellige typer af ryttere. Det kan i læse lige her. Men ingen hest, ingen rytter. Derfor er det nu blevet de forskellige typer af heste’s tur! Så læs med og se om i kan genkende en eller flere ad hestene, som jeres egen hest måske? .

1. Rideskole hesten: Vi kender alle sammen denne her type hest. Den godmodige pony, som oftest er en fjordhest. Den er lidt stædig og bombesikker. Den elsker både at lave noget med de børn som kan ride. Men er også rigtig glad for at hjælpe de børn som ikke helt kan det helt store. Nogle rideskoleheste kan dog være lidt sure og trætte, da det faktisk er ret hårdt at rende rundt med børn hele dagen. Så det er helt okay at han/hun lige skal have en pause en gang i mellem.

2. “Min hest er en engel” (men i virkeligheden er den det helt modsatte): I sin ejers øjne er denne her hest helt komplet fejlfri og en lille engel, som aaaaaaldrig ville gøre noget forkert. Men det er ikke helt rigtigt, for lige så snart ejeren vender ryggen til, så kommer hesten stormende og bider ud efter dig eller din hest. Den kan opføre sig meget voldsom og respektløst overfor alle andre end sin ejer. Men hvis man tænker over, så gør den det samme mod sin ejer. Det bliver dog aldrig rigtigt irretesat. Derfor ved hesten at den kan komme afsted med alting.

3. The show off : Kender i den der hest som når man rider derhjemme altid laver problemer, eller som bare ikke gider at ride ordentligt på banen. Men når man så kommer ud på stævnebanerne, går som en drøm og virkelig bare er et englebarn, som ALDRIG kunne finde på at sætte en hov forkert. Ja det er denne her hest. Den æææælsker at vise sig frem og vise hele verden hvor lækker den er. Se hvor fint den kan gå eller se hvor højt den kan springe, fordi den er sej og modig. Hvis man prøver at tage et billede af den, så kan du med 100% garanti få et mega flot billede af den, Den skal nok posere og vise sig frem fra sin allerbedste side!

4. Damp barnet: Kender i dem som hvis hest ALTID har en eller anden skade? Jep i gættede rigtigt. Dem som er ejere af denne her hest, er på fornavn med alle dyrlægerne i hele landet. For denne her hest skal altid lave et eller andet og altid komme til skade, som i ALTID og som i HELE tiden. Det der med at stå stille og bare nyde fred og ro, det er ikke noget denne her hest kender til. Der skal fart på og det skal bare være nu! Der skal hele tiden ske noget og helst et eller andet, som kan være lidt farligt. Ejeren af denne her hest har ikke kun et stald apotek, men nærmere et stald hospital. Hvis der skulle ske noget, så er det ejeren af denne her hest, du skal have fat i, fordi de har helt klart et eller andet trick eller middel der kan bruges.

5. Den sure hoppe: Uha hende her er bare en sur mokke. Bare hun ser et billede af en hest, så kan du godt regne med at der bliver lagt ører. Hun er den eneste og det vigtigste i hele denne verden! Alle de der vallaker skal bare gå væk, for de er bare så dumme hele tiden. Nej bare NEJ! You don’t f*ck with her, for hun skal nok fortælle dig hvis hun er utilfreds eller nogle af de andre heste irriterer hende! Derfor er det nok også en god ide til stævner og træning at have en rød sløjfe siddene i halen.. Og pandelokken… Og manen… Og på sadel underlaget og…. Ja egentligt bare over det hele. Hoppen er en stor rød sløjfe.

6. Mr. Altid glade vallak: Hoppens værste marridt, med sit lalleglade sind og en rigtigt people pleaser. Han kunne aldrig drømme om at gøre noget forkert eller gøre nogen fortræd! Hvis han kunne bo i din lomme, kunne det bare være så hyggeligt! Han elsker sin moar, for mor er det bedste i verden! Han er en rigtig hyggetrold og kan rigtig godt lide at give både mys og nus. Han elsker både at træne derhjemme og gå på tur. Bare han er sammen med sin moar, så er alting godt.

7. The destroyer 😈: aka: dækken ødelæggeren, boks ødelæggeren, hegn ødelæggeren. Denne her hest har en eller anden fantastisk evne til at smadre alle sine dækkener. Du kan lægge et fint splinternyt og flot dækken på din hest, så vende ryggen til i max 2 sekunder. Når du så vender dig om, har din elskede hest allerede formået at ødelægge dækkenet. Mens hesten bare står der med helt hundeøjne og er heeeelt uskyldig for nej den kunne aaallldrig finde på at ødelægge noget. Heller ikke sin boks. Nej det kunne den i hvert fald ikke! Men hvorfor?!… Hvorfor kan denne her hest ikke have et nyt dækken på og holde det på i flere sekunder end to. Dem der har denne her hest, har et helt budget kun til dækkener. Samt så har man helt opgivet at købe de helt dyre dækkener, da det egentligt bare er spild af penge.

8. Beskytteren: Som regel førerhesten, man kan også være nogle af de andre. Men denne her hest beskytter de heste som er langt nede i hierarkiet og/eller bliver mobbet af de andre heste. Det er ham/hun som passer på at alle har det godt og tjekker at hele flokken er med. Hvis du har problemer med at komme ud ad folden med din hest, så er det denne her hest du skal til, fordi de vil helt klart hjælpe med at holde de andre heste væk. Men husk lige at sige tak ikke? For det sætter hesten altså virkelig pris på!

9. The hungry Boy/girl: Har ikke fået noget at spise i næsten 200(!!!!) år og sulter konstant! Man kan se alle dens knogler! Ehmmmm det er ikke fordi den lige har fået noget af sit foder og allerede har en ret rund mave, så man kunne tro at den var med føl, på trods af, at det er en vallak.. Den tigger altid om en godbid eller bare en lille snack, for det kunne jo være at du havde en lille ting til den, i din lomme.

10. The show horse: Hesten som har lært ALLE tricks til at kunne få en godbid. Den kan både neje, spanske skridt, ligge ned på komando, stejle og give masser af kys. Hesten elsker at vise alle sine tricks frem, fordi folk synes den er såååå dygtigt og så kommer der ret ofte lige et par ekstra godbidder op ad lommen. Selvom du ikke beder den om noget, så viser den allievel lige et trick eller to, bare fordi den er dygtig. Den ville være perfekt i en film, for det er en fremragende skuespiller.

Hvis i har nogle i gerne vil tilføje, eller i kan genkende jeres hest i en ad dem her, så kommenter gerne!