Nogle gange kommer man til at sidde og kigge tilbage på ens liv. Man ser hvor meget man har opnået og hvad der skal til, for at kunne opnå mere. Det har jeg i hvert fald gjort. Jeg opdagede også at jeg nu har været i hesteverden i 20 år.

Starten på hestelivet som 9 årig

Jeg startede med at ride på en rideskole, da jeg var 9 år gammel, næsten 10 år. Den første pony jeg red på, hed Fandango. Jeg var p*sse bange for at trave og turde overhovedet ikke at trave selv. Der gik rigtig lang tid, før jeg turde at gøre det. Jeg gik på forskellige hold mens jeg gik på den rideskole og lærte at trave selv til sidst – bare rolig!

Mit værste styrt!

Jeg skiftede senere til en anden rideskole og red der i mange år. Når jeg kigger tilbage på den rideskole, så lærte jeg nok ikke så meget rent ride mæssigt. Altså jeg lærte noget selvfølgelig, men måske ikke hvad jeg kunne have gjort. Men i de år red jeg på et par forskellige stykker ponyer. Jeg red f.eks. en pony der hed Mamba, som jeg nok også havde mit værste styrt på til dato. Jeg var også på ridelejre et par gange, på denne her rideskole. Jeg stoppede på den rideskole, fordi jeg skulle på efterskole. Her havde jeg ridelinje, det halve år jeg kunne. Jeg red også et år på en 3. rideskole. På lidt forskellige privat- og rideskole heste.

Hos den private familie

Efter jeg havde redet i 1,5 år mener jeg, begyndte jeg også at ride privat ved en familie. Her red jeg på en lille pony, som var en blanding af islænder og shetlænder. Senere begyndte jeg at ride hos naboen. Her red jeg i mange år og på mange forskellige heste og ponyer. Jeg var også til stævner og fik undervisning og var til Herning hingstekåring for første gang med dem. Jeg har oplevet så mange vanvittige gode ting med den familie, som jeg er så taknemmelig for! En dag fik jeg muligheden for at købe en ad deres ponyer og det gjorde jeg så… Ja det er selvfølgelig Gitte jeg snakker om

40+ heste gennem årene

Men uden at skulle skrive en helt roman om alle de heste jeg har redet gennem årene, så lander tallet nok på 30-40 stykker. Det her er så gennem 20 år. Men det har jo givet mig en masse erfaring. Både ridemæssigt, men også trænings og måden at skifte mellem måden at ride på, så det passer til de forskellige heste. Det kan de ryttere som kun har redet deres egen gennem mange år, måske have lidt svært ved.

Jeg laver andres arbejde

(Men elsker det!). Nu må jeg jo ride andres heste igen, indtil den dag jeg kan ride min egen igen. Det glæder jeg mig selvfølgelig til, for det er bare noget andet, når det er ens egen hest. Rama er en virkelig dejlig hest og elsker hans arbejdsvillighed og måden han vil rigtig gerne! Så jeg glæder mig til at vi kan gå lidt i gang igen, uden at banen er frossen helt til og den er uden sne.