7 hurtige øvelser, til opvarmning af rytter [Video]

7 hurtige øvelser, til opvarmning af rytter [Video]

23. marts 2024 Af bittenshorseworld

Vi taler jo så meget om hordan vi skal være gode ved vores heste. Vi skal ride dem på en ordenlig måde, få deres kroppe varmet godt op og smidiggjort. Alt det her er jo godt! Men hvad med os?.. Har i nogensinde tænkt på at os ryttere faktisk også skal varme vores kroppe op, før vi sætter os på hesten? Det giver jo ikke så meget mening at vi prøver at styrke hesten, men vi er ikke særlig stærke, smidige eller varme i vores egen krop.

Det giver faktisk god grund til hvorfor vi bliver ømme i vores krop og får skader, som ondt i ryggen eller knæene. Så inden du sætter dig op på hesten, så prøv min lille ‘Warm up’ af rytteren. Se om det gør nogen forskel for dig som rytter og din krop, men også se om det gør nogen forskel for din hest og din ridetur.

**Jeg er ikke træner på nogen måde. Det her er hvad jeg gør og som føles godt for min krop**

Opvarmning:

  1. Start med at stille og roligt rulle dit hoved fra den ene side og hele vejen rundt nogle gange. Du skal gøre det til begge sider og i et roligt tempo, så din nakke kan følge med. Hvis din nakke føles øm bagefter, så er det et tegn på at din nakke og skuldre er meget spændte. Så forsæt meget gerne med det her, så du kan løsne op. Hvis du er en ad de ryttere som har den der “due-nakke” tildens. I ved hvor hovedet bliver skubbet frem og tilbage. Så er denne er virkelig vigtigt for dig!
  2. Derefter skal du varme dine skuldre op. Det er også et sted i kroppen, hvor vi meget ofte er meget spændte. Så start lige så stille med at lave cirkler med dine skuldre. Først den ene vej og så den anden. Igen skal man ikke have sindsygt travlt i tempoet. Så hellere et lidt lavere tempo, så din krop kan følge med.
  3. Vi er stadig ikke helt færdige med skuldrene. Fordi hvis du strækker dine arme foran dig og derefter ud til siden, hvordan føles dine skuldre så? Er hele bagsiden helt spændt og øm? Jeg tænker vi også lige skal have varmet det op. Så arme frem strakte og helt ud til siden, så langt du kan komme tilbage uden at det gør ondt. Når du kører armene tilbage, så lad dem krydse over hinanden og derefter ud og tilbage igen. Hver gang du krydser over, skifter det med hvilken arm der er øverst.
  4. Kender i det der med at ens ryg og især lænden er øm og/eller gør ondt? Ofte så sker det fordi vi er svage i den del ad ryggen. Det kan nemlig ske ved at vi sidder forkert i sadlen. Men det tager vi lige en anden gang. Så hvis du bliver øm i lænden, så er det sindsygt vigtigt at varme lænden op! Så vi skal køre lænd/the booty rundt i cirkler, begge veje rundt. Man behøver ikke at køre så voldsomt ud, som jeg først viser. Man kan gøre som det alternativ jeg også gør i videoen. Bare så længe at lænden bliver varm. Du skal kun komme ud, hvor det kan føles lidt ubehageligt, men ikke gør ondt.
  5. Hofter er et sted på kroppen som os ryttere kan være meget stive og ikke særlig fleksible i. Det er også hofterne som gør i vi kan give den bedste ben-hjælp, til når vi f.eks. skal lave sidebevægelser. Samt så hjælper det os også til at kunne side mere lige på hesten, hvis de er varmet op. Så op med knæet, ud til siden og you guessed it! Kør rundt i cirkler – begge veje rundt på begge ben/hofter. Husk at skifte ben. Hvis dine hofter “knaser og klikker” så er det et tegn på at de har brug for hjælp og en god opvarmning af dem! Husk at holde balancen og det er i orden at holde fast i noget.
  6. Rytteres knæ er heller ikke altid lige de bedste og hvis man som springrytter har dårlige knæ, kan det jo være lidt et problem. I jo står mere op i bøjlerne, end os dressurryttere! Så opvarmning af knæene må vi heller ikke glemme! Stå på et ben og hold gerne fast i noget, hvis det er svært med balancen. fleks let med din fod og hav et lettere spændt ben. Kør derefter og stille og roligt frem og tilbage med dit underben. Jeg synes denne her er god til at mærke hvor mit knæ er lige den dag. Har det en god, eller dårlig dag. Husk at gøre det samme med det andet knæ!
  7. Den sidste øvelse er også til knæene. Man står på samme måde som før, men nu kører du stille og roligt knæ/underben rundt i cirkler. Vi skal have en lille bevægelse rundt, men stadig i et tempo som du kan holde til. Husk at gøre det samme med det andet knæ, samt køre benet rundt til begge sidder.

Så nu er du klar til at ride!

Det kan måske virke af meget, men det er det ikke! Det behøver ikke at tage en halv time at varme op, men det er en sindsygt god ide at få ens krop varm til det man nu skal lave! Man kan gøre de forskellige øvelser, til man kan mærke at den del af kroppen er ved at blive varm. Så hvis din nakke kun behøver at dreje 5 gange rundt, istedet for 10, så er det, det du gør! Så går man videre til næste øvelse.