Gitte havde i sidste fredags, blødt meget ud ad munden. Dyrlægen kom og kiggede til hende. Alt det kan i læse i indlægget her

Men tirsdag havde mig og min veninde hentet en trailer og kørt Gitte til dyrlægen. Her skulle hun overnatte indtil næste morgen, hvor hun skulle undersøges og have fjernet hendes dårlige tand. Så jeg sad nervøst og ventede på opkald fra dyrlægen. Da det endelig kom, var det ikke de nyheder jeg havde regnet med…

Udover Gittes dårlige tand, havde hun en anden dårlig tand i den anden side også. Det ville komme til at koste mange penge, men det ville også komme til at blive virkelig hårdt for Gitte. Så valget var mellem det eller at give hende fred. Jeg valgte det sidste…

Nogen ville måske sige at man kunne da sagtens have skaffet de penge et sted fra og hun skulle da have levet. At det var egoistisk af mig at vælge aflivning. Men… Der er mere…

Da min mor og mig ankom til dyrlægen, stod Gitte i boksen. Hun havde fået morfin og var ikke sig selv. Hun havde selvfølgelig også fået bedøvelse, da dyrlægen skulle undersøge hende. Hun havde en slange siddende på halsen. Jeg græd og græd, med snot ud ad næsen. Men jeg var ligeglad. Gitte fik en masse nus og kærlighed. Min veninde kom flyvende ind i indkørslen og sprang ud ad bilen og gav mig en kæmpe krammer. Jeg græd endnu mere. Min mor kom over og vi stod os tre og krammede. Dyrlægen kom og fortalte hvad hun havde fundet.

Udover hendes dårlige tand og den anden dårlige tand, så var der mere. Gitte havde blødt meget. Meget mere end hvad en normal tandbyld ville gøre. Så på røngten kunne de se et eller andet udefinerbart. Gitte havde sikkert haft et brud på kæben og måske også haft noget cancer der.

Jeg trak Gitte ud på noget græs, hvor hun lige kunne få et par mundfulde. Derefter fik hun beroligende. Jeg fik givet hende de sidste kys på hendes bløde mule. Så fik hun det sidste stik og så faldt hun smukt og yndefuldt. Hun fik nogle ekstra nus og kys, selvom hun var væk. Jeg lånte en saks og fik klippet noget af halen af. Fik givet hendes nogle ekstra kys og takkede hende for at have været i mit liv og alt det hun har lært mig. Fik hurtigt snakket med nogle af de andre dyrlæger og så gik turen hjem.

Jeg ved at det er den rigtige beslutning jeg tog. Jeg ved at Gitte var klar over det. Selvom det var og er en vildt hård beslutning, så var det den helt rigtige. Jeg vil ikke give Gitte mere smerte og jeg ville ikke have at hun skulle leve for min skyld og med smerter. Jeg ved det lyder mormid, men det at skulle sige farvel til Gitte og hendes liv, var det bedste for hende. Hun var min bedste ven, min baby, min læremester i livet. Hun var min helt egen første hest, som jeg var så fucking stolt over. Undskyld sproget, men jeg håber i forstår! Gittes liv skal ikke gå til spilde og jeg ved hvor god hun var til at få samlet folk og heste.

Men hvis jeg kunne bede folk om ikke at spørge om jeg er okay, for det er jeg ikke… Det har ikke noget med jer at gøre! Jeg har bare brug for noget fred og ro til at komme mig. Derfor kommer der heller ikke indlæg ud, indtil jeg er klar igen. Jeg håber i forstår? ❤️❤️

Jeg elsker dig Gitte! ❤️❤️ Du vil altid være den der lærte mig mest om livet og om at have fred i sig selv