Fra 138 til 178

Fra 138 til 178

30. september 2023 Af bittenshorseworld

Første gang siden….

I sidste uge skete der noget virkelig spændende for mig. Jeg var nemlig ude at ride igen! Jeg har jo ikke siddet på en hest siden Gitte blev aflivet og faktisk også før det. Så jeg var ret nervøs for at være helt ærlig. Men jeg er jo så heldig at jeg har en veninde, som lader mig passe og træne hendes heste. Det er jeg virkelig taknemmelig for!

Thank god for Ikea!

Men lille mig på kun lidt over 160 cm, skal lægge sadel på en hest som er næsten 180 cm i stang, kan godt være ret svært. Jeg er i hvert fald glad for at der findes skamler! Ikea har nogle helt fantastiske nogle (ikke sponsoreret!). Jeg er i hvert fald glad for min, som også lige har været en tur ved en beauty saloon… Okay jeg har egentlig bare givet den noget olie og bejdset den i kaffe og ja jeg ved det lyder så mærkeligt, men farven bliver bare så flot! Jeg har altid haft noget af en gulvmåtte på. I ved sådan en i plastik så man kan tørre skoene af, men det er virkelig smart hvis i spørger mig da man kan få sand af støvlerne inden man sætter sig op.

Den blide kæmpe

Rama som er hesten jeg var ude og ride på, er virkelig bare en blid kæmpe. Så stille og rolig, men man kan godt mærke at han har noget tænding ude på banen og han vil rigtig gerne. Man kan virkelig mærke at han er den der type hest, der har den der “se mig” mentalitet og rigtig spankulerer. Ja… det er så bare rytteren der liiiige skal kunne følge med, hvilket jeg ikke helt kan endnu. Han er dog virkelig en gentleman og venter på en. Men det er altså heller ikke helt nemt at gå fra en fjordhest på 138 cm i stang, til en hest der er 40 cm højere.

Højere end høj

Jeg skal da gerne indrømme at lige da jeg kom op på ham, nåede jeg at tænke “kan jeg overhovedet huske hvordan man rider en hest?”. Det korte svar var: Nej… Nej det kunne jeg virkelig ikke! Men det begynder da at gå bedre! Jeg bliver dog helt høj (også bogstavelig talt) efter en ridetur på ham, for der er så meget mod og lyst til at arbejde. Min røv og krop vil dog gerne have lidt pauser, for hold da helt kæft ens røv gør ondt, når man ikke er can’t til at sidde i en sadel mere. Kan man få en pude tak?!

En ren byggeplads

Men lige nu skal Rama og mig bare lige lære hinanden at kende bedre. Der skal bygges kondi op og der skal trænes! Når det så er sagt, så tror jeg at det kommer til at blive et skide godt samarbejde og at få opbygget nogle muskler bliver kun godt. Jeg glæder mig også til at arbejde lidt med min venindes anden hest. Det bliver pisse fedt!