Skal hestesporten forbydes?

Skal hestesporten forbydes?

21. november 2023 Af bittenshorseworld

Der har været en del ballade omkring hesteverden på det seneste. Mishandling af heste der bliver gravet ned, store ryttere der bliver filmet med skjult kamera, retssager og mange andre ting. Så jeg kan godt forstå hvis man ikke normalt er i hesteverdenen, at man synes at hestesporten skal forbydes. En ting er at mishandling af heste ALDRIG er i orden! Lad mig lige slå det fast med søm og hvad det ellers kan blive slået fast med. Det her er heller ikke noget hetz mod de mennesker, bare mere at jeg kan godt se hvorfor og hvordan der kommer den der “hestesporten skal forbydes!” ting kommer fra.

Hvad er din styrke?

Noget jeg ville ønske at den der arbejder til dagligt med heste, også ved hvor deres grænse er. Det jeg mener, at det er vigtigt at de ved hvor deres specielle kompetencer ligger. Nogen er det måske tilridning og knap så meget ridning på et højere plan. Mens hos andre er det lige omvendt – der er tilriding ikke en ad deres skarpe sider, men ridning på et højere plan, er de meget bedre til. For andre kan det være adfærdstræning som er deres spidskompetence og det de også bruger virkelig meget tid på. Så det er med at vide, hvor ens evner er henne. For selvom man gerne ville alt, så er det bare ikke alt der lige er ens styrke.

Hvem kan piske sin hest bedst muligt

Noget andet der er med vores sport, er at jeg tror den er eller bliver ret indspist. Hvis du er hestemenneske, så kan du se hvad der er godt og hvad der ikke er. Selvfølgelig kan ikke-hestemennesker også se, at hvis du står og pisker din hest virkelig hårdt, at det ikke er så smart. Men hvis det er det billede ikke-heste mennesker ser af hesteverdenen, så kan jeg godt forstå hvorfor de siger at sporten skal forbydes. For det er ikke helt så fedt når sporten nærmest kun gælder som “hvem kan piske din hest bedst muligt”. Jeg skal ærlig sige at jeg nok ikke vinder den konkurrence.. Men spørgsmålet bliver lidt: Skal hestesporten forbydes?

Personligt så stemmer jeg nej!

Men….

Hvilken viden har du

Det er virkelig også super vigtigt at understrege med fed, at vi skal behandle heste, dyr og mennesker ordenligt! Med alt det der er kommet frem i hesteverdenen nu, så kan jeg godt forstå at mennesker der normalt ikke har noget med heste at gøre, gerne vil have at sporten bliver forbudt. Især hvis man ser et eller andet menneske, hvor man tænker at der burde være viden bag, stå og piske hesten fordi den ikke vil op i en trailer. For os hestemennesker, så er det at en hest ikke vil i trailer ikke noget nyt, men man skal nok sætte spørgsmål tegn ved, om pisken nu også er det rigtig svar. Kunne man evt. finde en anden metode, der er knap så voldelig?…

Find i dig i at blive slået

Jeg ved godt at de mennesker, der kører den old school, hardcore metode med at hesten bare skal haveslag, når den gør noget forkert, nok vil rynke rigtig meget på næsen, når nogen som mig siger at der findes andre metoder end den berømte pisk. Hele ansigtet vil nok også rynke rigtig meget, når jeg siger at der findes teoretisk viden som er bevist, der viser at pisken eller en knytnæve, ikke er svaret på, hvorfor en hest ikke vil op i en trailer. Det kan jo godt blive det, for hvem fa’en vil blive et sted man bliver slået til ukendelighed?

Ret din opmærksomhed på noget andet

Som sagt fra min side så synes jeg ikke at hestesporten skal forbydes. Men der skal være mere opmærksomhed på behandlingen af hesten fra rytter/groom/mennesker. Samt så kunne det være rigtig rart hvis folk havde lyst til at arbejde MED hesten og ikke MOD den. For min erfaring er, at når hesten arbejder med dig, så bliver jeres samarbejde SÅ meget bedre og der kommer en meget hurtigere og bedre reaktion, end hvis jeg havde valgt at slå min hest. For mig har det også betyder at arbejdet med hestene har været nemmere og jeg ikke skal kæmpe konstant med en hest, hvilket jeg synes er rart, når jeg ikke er særlig stor og hesten er meget høj/stor.

Men hvad er jeres holdning til det her? Synes i at der skal ske forandringer i vores sport, for at den kan overleve? Skriv gerne en kommentar med jeres mening 😊