Når en hest oser og moser dig

Når en hest oser og moser dig

28. november 2023 Af bittenshorseworld

Okay så vi skal liiige snakke lidt om hesteadfærd og adfærdstræning igen.

**Jeg er ikke ude på at shame nogen!**

Run Forrest Run

Da jeg var i stalden en dag og skulle jeg lukke hestene ud igen, ville en lukke deres hest ud igen. Der var et fint trækketorv i hesten, men da de kommer ned til leddet, begynder hesten at løbe med hende. Efter nogle skridt får opstalderen stoppet hesten og herefter gives der hesten nogle ordentlige ryk i trækketorvet/ grimen og derefter et slag med enden af torvet. Jeg ved at det er det vi lærer at vi skal gøre, når vi starter på rideskole, men jeg skal ærligt sige at filmen knækker lidt for mig her…

The holy goat

På rideskolerne lærer vi jo fra de andre ældre ryttere og de straffer jo hesten, når den gør noget man ikke vil have. Så det vi jo også bare? Meeeeen har vi ikke lige set et program, hvor vi kan se at det faktisk ikke virker særlig godt? Det der med at slå hesten? Det er ikke fordi jeg vil gøre mig hellig i det her, selvom jeg godt ved at det kan lyde sådan. Jeg ville bare ønske at folk fik øjnene op for hvad man ellers kunne gøre og som faktisk har et bedre outcome end at slå ens hest.

Shit en problem hest igen…

Det jeg ser rigtig mange glemmer og jeg har selv været der, så jeg kan sagtens forstå det. Er at se og tænke på hvad det er for en energi man giver til hesten. Er det en nervøs energi, så bliver hesten nervøs. Er det en rolig men fast energi, så bliver hesten det også. Vi ved jo at heste læser kropssprog, men hvad så med at vi så rent faktisk også brugte det til noget? For kropssprog er ligeså meget hvordan du bevæger dig, men også hvad det er du giver ud og videre til andre. Derfor får mange heste det her adfærdsstempel som “problemhest”, fordi de har manglet en der kunne vise dem vejen og være tydelig i deres “sprog”.

Stå fast som en stenhård klippe

Husk at træning af din hest, ikke kun er når du sidder på den. Det er alle steder! Så hvis man vil arbejde med det her at hesten løber, så tænkt over hvad det er du giver din hest. Dernæst hvis hesten stadig løber, så skal du stå fast! Hvis hesten begynder at løbe, så skal du stå fast rent fysisk, men også prøver at se om du kan nå at vende hesten, så den har front mod dig og stå og venter på dit signal. Når den gør det du beder den om, så skal du også rose den. Man lærer bedst ved at få ros når man gør noget godt, i stedet kun at få skæld ud. Det er det samme ved mennesker som dyr.

Sindssygt god til at læse dig

Da jeg skulle have selvsamme hest ind fra folden af tidligere den dag, tager jeg fat i den idet den kommer hen til leddet og jeg åbner. Her går der ikke to sekunder før den begynder at mose og løbe fremad. Men fordi jeg er som jeg er, så står jeg fast og får vendt hesten rundt, så den står med front mod mig. Jeg venter til den står stille med at lukke leddet igen. Da vi går op mod stalden prøver jeg lidt at lave nogle små temposkift med den, bare lige for at se hvor hurtigt den er til at læse signaler. Den er faktisk super hurtig fandt jeg ud ad!

Det var sgu da dumt…

Det der skete her var at jeg var fast og rolig i mit kropssprog, hvilket hesten hurtigt fandt ud ad. Jeg hverken råbte eller slog hesten på noget tidspunkt. Jeg tror jeg sagde surt til den “Det var sgu da dumt gjort. Hvad skulle det nu til for?!”. Selvfølgelig skal en hest aldrig være til fare for andre og man skal heller ikke finde sig i, hvis en hest udviser en dårlig adfærd, men i stedet for at bruge afstraffelse, kunne man måske finde på noget andet, der rent faktisk har langt større og bedre resultat . Så træning af en hest, handler faktisk mere om DIG end din hest..

Hvis man har flere spørgsmål omkring det her, eller har en hest der gør et eller andet, som måske ikke er helt så smart, så er i velkommen til at smide en kommentar, eller skrive en mail til mig på: [email protected]