Hvem er jeg – bag om Bittens horseworld

Hvem er jeg – bag om Bittens horseworld

25. februar 2024 Af bittenshorseworld

Hvem er personen bag denne her blog? Tja hvem er jeg?.. Hmmm det tænker jeg at vi tager fat på i dag.

En masse søstre uden navn

Jeg er vokset op i en lille landsby i Sydjylland. Her boede jeg hos mine forældre indtil jeg flyttede ud, da jeg var 20. Efterfølgende har jeg boet lidt forskellige steder, som Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Kolding. Nu bor jeg stadig i den lille landsby, dog bare for mig selv i min egen lejlighed. Her er virkelig rart, men jeg mangler mange ting i lejligheden, som møbler og køkkenting. Jeg kunne vildt godt tænke mig en sofa, der også er en sovesofa, så der er mulighed for at have gæster, da Jeg har 4 søstre (ingen brødre ✌️). Jeg har valgt at holde mennesker på min blog mere anonyme, medmindre de er okay med at jeg deler deres navn. Så det hedder kun far, mor, søster, ven/veninde osv.

Kan i finde mig?

Jeg var næsten 10 år gammel, da jeg begyndte at gå til ridning. Siden jeg startede med at gå til ridning på rideskole, har jeg været på nogle forskellige rideskoler. Omkring 4-5 stykker tror jeg. Deriblandt også Ladelund rideskole, fordi jeg gik et år på Ladelund efterskole. Hvis nogen fra Ladelund vil prøve at finde et billede af mig, så kan jeg fortælle at i skal lede efter et billede, hvor jeg har en turkis/grøn t-shirt på og mit hår går i et med en mørk baggrund. Jep jeg havde meget mørkt hår den gang.

Fra den første blog

Efter jeg dimitterede fra Ladelund efterskole, kom jeg på gymnasiet. Her var der en efterskoleveninde, som startede en blog og så var jeg sådan lidt “det kan jeg da også!”. Så det gjorde jeg.. Min første blog hed ‘Bittensworld’. Senere kom der en til der hed Bittens fashionistaworld og den sidste hed Bittenshorseworld… Så derfra kommer mit blog navn altså. Jeg har holdt fast i det navn, for det er lidt det der er mit kendetegn føler jeg? Med den første Bittens Horseworld blev jeg også et år, kåret som en ad de seks bedste hesteblogge af Outdoor magasinet.

Lidt af det hele

Jeg har to halve uddannelser, men lært sindssygt meget af dem. Den ene er som designteknolog i Fashiondesign. Den anden som pædagog. Jeg bruger stadig virkelig meget viden fra de uddannelser. Udover den viden jeg har fået fra Rødding Højskole, fra forskellige krea- fag. Udover det har jeg arbejdet i forskellige fag, som rengøring, lettere lagerarbejde, udmugning af hønsestald og hestestald, hvilket virkelig har gjort at jeg The Master i at lave en god bund i hestens boks. Jeg har også arbejdet på et plejehjem, samt en masse andet. Så jeg har prøvet lidt af hvert..

The O.G. of it all, med the Boss lady

Dengang Riders Notebook startede, som nok lidt er the O.G. til Horsejournal, blev jeg spurgt om jeg ville blogge hos dem. Heldigvis sagde jeg ja og blev i 2019 valgt som måneds blogger. Jeg nåede også at være med i PEEK blogging konkurrencen og være med i finalen på Blue Hors. Det var en virkelig vanvittigt oplevelse. Jeg er glad for at jeg nåede at have den med Gitte. RN lukkede efterfølgende ned og så kom Horsejournal som sagt på banen, med vores alle sammens Hanne Prier som the boss lady! 💪

Min helt egen, og mine egne oplevelser

Den eneste hest jeg selv har ejet, har været Gitte. I kan læse om den tragiske dag her. Hun vil for altid være savnet og elsket. Især fordi hun lærte mig så meget! Ellers har jeg redet hos privat personer og nok redet omkring 40-50 forskellige heste og ponyer i mit liv. Men jeg er virkelig taknemmelig for alle de mennesker som har ladet mig kaste lidt kærlighed på deres dejlige heste! Jeg er også evigt taknemmelig over de sindssygt mange og gode oplevelser jeg har haft med dem. Det at komme til stævner – både som rytter, men også som hjælper/barnepige. Komme med til Herning hingstekåring. Eller en aften hvor vi lærte at sætte sten og bling bling på forskelligt udstyr.

Jeg er også nu fyldt 30 år. Det har været 29 år fyldt med op og nedture, men nu går det fremad og jeg ved at jeg har masser af gode ting i vente. Jeg glæder mig!