Noget jeg virkelig har fundet ud ad, på min healings rejse, er hvor vigtigt det er at gå i bare tæer og connecte til jorden. Jorden har så meget energi, som vi kan få gennem huden og ind i vores krop.
Jeg ved godt at nogle måske vil synes at det er virkelig ulækkert at gå i bare tæer, fordi man kan få beskidte fødder, men hele ens sundhed, bliver bare så meget bedre af det! Så af med sko og sokker og ud på græsset/jord/sand og mærk hvordan jorden giver dig alle de gode energier og ro. Træk vejret helt ned i maven.
En ting som vi også skal huske og som jeg sikkert kommer til at skrive et indlæg om også, er hvor vigtigt det er , at vi har vores indre ro! Jo den kan selvfølgelig godt blive forstyrret. Men når alting føles som om det går galt og man bliver vred eller bange. Så er det bare vigtigt at kunne bevare ens ro, inde i sig selv. Igen så hjælper bare fødder altså bare rigtigt meget, for de tvinger os til at kunne mærke den jord og underlag vi står på. Derfor sidder jeg ofte ude på folden sammen med hestene. Vi har store folde, så jeg sidder altid et godt stykke nede. Her er der også en helt fantastisk view over foldene og jorden omkring. Jeg ser faktisk rigtig ofte rovfugle flyve rundt. Samt fiskehejre, svaner, da vi har en lille sø, som de meget gerne vil være i.
Men jeg vil egentligt gerne fortælle om en oplevelse jeg havde for et par uger siden. Så jeg havde et slags skænderi med en rigtig god ven. Det er en rigtig god ven for mig og som jeg holder tæt på mig, da personen betyder meget for mig. Det var derfor jeg blev rigtig vred og ked af det. Vi har dog fået snakket om tingene og fundet en løsning. Det er noget jeg virkelig sætter pris på, ved den person. Men jeg var virkelig vred, så jeg gik ud på folden, satte mig, tog støvlerne af og sad med bare tæer. Jeg prøvede at trække vejret dybt ned i maven, for at får noget ro på. På et tidspunkt begyndte jeg at “snakke” med personen. Eller det vil sige at jeg egentligt bare snakkede med mig selv, men fik lige som alle de ting ud, som jeg havde brug for.
Gitte havde hele tiden et øje på mig, kunne jeg se. I starten var hun mere rolig, men på et tidspunkt, stod hun med fronten mod mig og var meget opmærksom. Hun kunne mærke at der var et eller andet, som var helt galt. Det der var galt, var at jeg var begyndt at græde lige så stille. Så selvom Gitte stod langt væk fra mig, så skyndte hun sig over til mig og stak hovedet ned til mig. Ligesom om hun sagde “det skal nok gå mor. Du skal ikke være ked af det! Jeg er her nu”. Det var et helt specielt og magisk øjeblik for mig!
Først viser det, hvor et specielt bånd hende og mig har. Det viser mig også, at hun kan mærke, når jeg er ked af det og derefter prøver at mundtre mig op igen. Det handler ikke om, at man hele tiden skal trøste hinanden. Men bare det at man ved, at man er der for andre. Også selvom det er en hest. Jeg blev virkelig rørt over det, så jeg begyndte at græde lidt igen. Jeg kunne dog få samlet mig lidt og lige få lidt mere ro på. Jeg følte mig så meget lettere og kunne prøve at se hvad det var man kunne gøre istedet for, at det skulle ende ud i en diskution…
Så jeg er rigtig glad for, at jeg er kommet så langt på denne her rejse med healing. Jeg kan nemlig se mig ud ad langt flere ting end før.Jeg lader mig ikke påvirke af andre eller andre ting, som før i tiden, ville have påvirket mig meget! Jeg har mere ro i mig selv og den ro kan Gitte også mærke og det har kun styrket vores bånd til hinanden.