Hvad er mine drømme?

Hvad er mine drømme?

18. februar 2024 Af bittenshorseworld

Jeg ved godt at jeg har lovet et indlæg om, hvordan man træner sine hofter som rytter. Jeg har desværre oplevet nogle tekninske vanskligheder for tiden. Med teknikske vanskligheder mener jeg med mig selv. Har arbejdet rigtig hårdt og meget her den sidste månedstid, og det kan godt mærkes nu. Så det møde Horsejournal havde den anden aften, måtte jeg desværre sidde over. Hellere det end at folk så mig med hovedet nede i porcelænskrukken… TMI I know sorry…

Men jeg fylder 30 år i morgen og har lige holdt lidt fødselsdag med familien. Det fik mig til at tænke på hvilke holdninger og fremtidsplaner der har ændret sig i løbet af de sidste 10 år. Samt hvad mine mål er fremover.

Fred og ro i et land langt herfra

En ting er sikkert! Jeg skal i hvert fald ikke bo inde i byen igen. Det har jeg prøvet for mange gange og det kan jeg bare slet ikke! Jeg skal bo et sted hvor der er fred og ro, med masser af plads rundt omkring mig. Hvilket land jeg skal bo i er så det næste spørgsmål, for Jeg kommer nok ikke til at bo i DK hele mit liv. Jeg har brug for mennesker omkring mig, der støtter mig og det er der ikke plads til her.. Et varmere land ville ikke gøre mig noget dog.

Min eget sted, min egen stald

Så drømmestedet i et land jeg ikke helt ved lige nu, Har jeg en stald, der er bygget efter klima og på en miljøvenlig og besparende måde. Med gode og smarte løsninger der gør livet med heste lettere. Gerne en 8 gode bokse, med strigle- og vaskeplads for sig. Plads til opbevaring af bund til boksene og hø, så det kan holde sig tørt. Et separat foderrum, så man kan holde foder for sig og helst undgå at mus/rotter kommer i det. Et sadelrum der også fungerer som en slags rytterstue med sofa/stole/bord og køkken. En god ridebane, der også kan fungere som indendørs hal og gode store folde. Gode tur muligheder er også et godt plus!

Hvad skal jeg med et mansion?

Selve huset har jeg ikke så mange ønsker til. Jeg behøver ikke et kæmpe mansion, for hvad skal jeg bruge alt det plads til? Så en stue, køkken, 2 værelser, badeværelse og smart opbevaringsplads er fint til mig. Vil dog bare gerne have et badekar… Men en god stor have man også kan have vilde blomster med stier i med frugttræer. Hvis vi skal køre den helt millinial, så er det nødvendigt med at avacadotræ og en køkkenhave der også har urter, så man kan lave sit eget mad. Så jeg altid kan have mad parat, samt forberede med fx. syltning osv. Så høns der lægger æg, man kan bruge i madlavning er også et must, samt andre dyr der lige er plads til. Hmmmm det er nok bare en lille gård, hvor jeg kan være mere selvforsynende, som jeg egentligt gerne vil have.

Fuld af energi og kærlighed

Men hvad skal jeg så tjene penge på?.. Hvad tror i? Jeg vil rigtig gerne leve af mine sociale medier, men også kunne arbejde videre derfra, som f.eks. være vært på shows, på forskellige Youtube/tv kanaler, samt til Herning hingstekårrings gallashow. Også være med i podcast osv. Jeg har en sprudlende og positiv personlighed og det skal vi jo udnytte! Jeg kommer altid med en masse god energi, så derfor er målet også at blive sponseret, så jeg kan vise verden hvem jeg er og hvad jeg kan!

Ud at køre med de skøre

Mit mål er at få et kørekort, for nej jeg har ikke et kørekort på trods af, at jeg er 30 (næsten). Livet har været lidt anderledes for mig de sidste 10 år, så kørekortet har måtte vente. Men hvis en tilbyder mig et kørekort, så skal jeg da ikke sige nej! Derefter er målet en lille bil, som jeg selv kan køre rundt i. Til mine heste, for ja jeg kommer til at have heste igen på et eller andet tidspunkt, er målet at have en lille horsetruck til 2 heste. Så kan jeg komme ud til stævner, locations osv. Vi skal ud at opleve verden, for den har meget at byde på!

Girlpower level 500

Alt det her vil jeg gerne kunne gøre med min fremtidige partner, men som jeg også har lært, så er det ret svært. Det er ikke særlig nemt at finde en partner, som støtter en i ens drømme og mål. Eller en som ikke er bange for at man får succes. Så hvis han ikke kommer og banker på min dør en dag, så gør jeg det her helt selv, som den selvstændige kvinde jeg er!