Mig før dig

Mig før dig

2. august 2023 Af bittenshorseworld

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke har været ude og ride på Gitte i lang tid. Eller ikke sådan rigtig ride. Jeg har været ude og skridte lidt rundt. Men jeg har ikke lavet det vanvittige store med hende, i forhold til ridningen i hvert fald.

En grund er, at jeg lige har været på ferie og derfor selvfølgelig ikke har kunne. En anden fordi vejret har været sindsygt dårligt på det seneste med meget regn, som ikke er så fedt, når ridebanen ikke sugede vandet særlig godt. Banen har nu fået nyt sand på, som også lige skulle lægges ud og jævnes ad flere omgange. Jeg har heller ikke kunne ride på skovtur, da skoven har været optaget og det er ikke særlig fedt, at ride rundt, når der er så meget larm fra de maskiner m.m.

Men en helt tredje grund er, at min krop ikke har været i stand til at kunne det. Noget jeg virkelig fandt ud ad, det sidste halve år, er hvor meget min krop har skulle komme igennem de sidste mange år. Jeg vidste at hvis jeg forsatte med at presse den og den skulle alt muligt. Ja så ville min krop bukke under og så ville jeg slet ikke kunne gøre noget som helst. Derfor valgte jeg at lytte til min krop. Af den grund havde jeg taget en længere pause fra reel ridning. Hvis jeg havde forsat, så havde min krop som sagt ikke kunne følge med. Det ville kunne have givet mig følgere senere hen i livet.

Istedet har jeg valgt at fokusere mere på mig selv og min krop. Det skal dog lige siges at Gitte ikke har stået komplet stille i al den tid. Jeg har selvfølgelig stadig trænet og arbejdet med hende. Bare på en helt anden måde! Det tror jeg også har været ret godt for os begge to. Jeg har fokuseret mere på træningen af hende i håndteringen i dagligdagen. I kan jo læse et indlæg om det her. Det gør også at når ridingen rigtig kommer i gang igen, så bliver nogle ting meget nemmere.

Men jeg valgte at fokusere på min sundhed. Både den mentale, men også den fysiske. Jeg er gået lidt mere op i, hvad det er jeg kommer i min krop og hvordan den bedst kan udnytte det. Jeg ved fordi jeg har PCOS, at min krop håndterer nogle ting anderledes, end hos kvinder, der ikke har det. Derfor prøver jeg at undgå mælkeprodukter og jeg prøver også at gå efter mere glutenfri produkter. Det er de to ting som faktisk er et rigtig stort problem ved kvinder og PCOS. Kroppen har nemlig svært ved at håndtere nogle af de stoffer, som findes i de produkter. Samt kan min krop ikke tåle for meget stivelse. Men PCOS bliver oftest anset som diabetes af livmoderen. Derfor kommer rigtig mange kvinder på diabetes medicin som ‘Metformin’. Det kan dog give mange dårlige bivirkninger. Nu har jeg tidligere taget medicin i mange år og derfor prøver jeg at undgå at tage medicin. Hvilket betyder at jeg ikke tager medicin for det nu. Dog kan jeg tydeligt mærke at min krop reagerer på mad/drikke med ting, den ikke er helt glad for.

Men min krop har jo skulle igennem vanvittigt meget de sidste mange år og det er altså noget der slider rigtig meget på kroppen og de forskellige nervesystemer. Det er også derfor jeg har fokuseret meget på healing og healing af nervesystemerne. Det er nemlig også der vores minder bliver opbevaret. Mine nervesystemer, har haft meget at bære på. Faktisk alt for meget. Så nu jeg er ved at få mere styr på det. Samtidig prøver jeg at styrke min fysiske krop mere. Det gør jeg ved træning. Nu cykler jeg som regel 16 km. på en dag. Det er til og fra bussen. Men udover det, så prøver jeg også at lave andet. Meget af det er udstrækning/mobilitetstræning (f.eks. Noget der hedder kinstretch). Jeg prøver også at lave lidt styrke træning. Men jeg ved at det var bedre for mig, at jeg brugte mere tid på fleksibitet i starten, så jeg bedre kunne klare at lave styrketræning.

Jeg har gjort alt det her, for at forbedre mig selv, så jeg kan være den bedste rytter for Gitte, samtidig med at jeg kunne holde til at være rytter. For hesten er jo ikke den eneste som skal trænes! Det skal rytteren jo også. Om det bare handler om at man går en ‘hot girl walk’. Så gør man jo også noget! Noget andet der også er vigtigt for mig, er hvordan jeg ser ud. Ja okay jeg ved godt at det lød måske lidt selvoptaget og som om at jeg skal lægge 500 lag af makeup, før jeg kan gå uden for en dør. Men det er ikke helt det jeg mener.

Fordi for at jeg skal kunne føle mig godt tilpas, så kan jeg godt lide at bare se, eller føle at jeg ser bare lidt pæn ud, selvom jeg har træningstøj på. Det er ikke noget med at håret skal sidde perfekt, eller jeg skal have makeup på. Men bare det at jeg har noget tøj på, som jeg føler mig godt tilpas i og passer til den følelse jeg har den dag. At jeg har lavet en skincare rutine og passet på mig selv. Det er vigtigt for mig. For du kan ikke være noget for andre, hvis du ikke er der for dig selv! Så det er okay at sige at man gerne må være bare en lille smule selvisk, og sige at du har brug for 30 min. for dig selv, til at træne eller tage et langt bad. Hvis det er det du har brug for, for at kunne være der for dine børn, din partner, din hest. Så er det i orden. For hvis man ikke gør noget for sig selv, så ender det ofte ud i at man bliver rigtig frustreret og det går ud over andre folk. Så det er valget mellem 24 timer frustration. Eller 30 minutter for dig selv, og derefter 23 timer og 30 minutter af den bedste version af dig selv. Hvad ville du helst vælge?

Så mit spørgsmål til jer kære læsere er: Synes i at, hvis man vælger sig selv, frem for andre, at det er selvoptaget?