Glæ’lig Fredag! Så det WeekeEEeeend!

De seneste tre dage har jeg været i stalden og selvfølgelig muget ud. Her får jeg altid vildt gode ideer og tanker. Jeg får virkelig bearbejdet en masse, som er så rart. Men lige nu skal det i hvert fald fejres at weekenden er begyndt og der kan slappes lidt af! I får dog lige lidt af de store tanker jeg har tænkt mig, her fra de sidste par dage.

Første ting:

Det virker til at mange har den holdning, at man er svag og det er et stort nederlag, hvis man starter til terapi. Men det er faktisk lige omvendt! De mennesker som kan sige “jeg har det rigtig dårligt og jeg har brug for hjælp” er nogen af de stærkeste mennesker der findes! Hvorfor? Jo fordi at bede om hjælp – især med sådan noget, er noget af det sværeste man kan gøre! Derfor er det ikke nogen skam eller nederlag! Det er faktisk en kæmpe sejr og jeg er så stolt af at du har gjort det! DU har taget det første skridt OG største skridt mod healing! Stort tillykke!

Anden ting:

Hvis man diskuterer med et menneske og de fortæller noget som du har gjort, som har såret dem og du kommer med denne særning: Det er bare sådan jeg er… Så har du ingen rettighed til at blive sur over det. Du siger nemlig selv, at det er dig der har lavet fejlen og det er din skyld, men du vil stadig ikke tage ansvar for det. På trods af, at det jo egentligt er dig som har lavet fejlen. Det du har gjort, har sikkert overskredet deres grænser og derfor er de blevet såret. Der er jo ikke nogen der kan lide at få deres grænser overskredet. Heller ikke når de kalder dig ud, for dine fejl og du kan føle at dine grænser bliver overskredet. Men den grænse er måske at skulle tage det ansvar?

Tredje ting:

Derfor kan du heller ikke forvente at andre skal skabe den fred i dig selv, som du egentligt selv skal skabe og have. Det er nemlig ikke andres ansvar at skulle fikse dig og dine problemer. Det er kun dig der kan det! De kan være der for dig og støtte dig, når du har brug for det. Men du kan ikke forvente noget af andre, som du ikke en gang selv kan give. Mange gange så har de sikkert prøvet at hjælpe dig, give dig din fred. Men lige lidt hjælper det, når du selv kommer med kaos. Du kan ikke skylde skylden på andre, når det er din egen skyld. Hvis halvdelen er dårlig, så er den halvdel jo lige så meget din skyld, som den andens persons skyld. Hvis du ikke kan se det, så kan du sikkert heller ikke se det kaos du selv tager med.

Løsningen..

Når jeg kigger på det jeg har skrevet og får mig et overblik, så kan jeg se at det handler meget omkring at kunne tage ansvar. At kunne tage ansvar for signe egne handlinger, men også at kunne sige undskyld. Vi kommer alle sammen til at overskride andres grænser, men det er vigtigt at vi kan sige undskyld og forstå hvorfor den grænse blev overskredet. Husk på den måde du behandler andre på, er den måde du behandler dig selv på! Er du respektløs overfor andre, så er du respektløs overfor dig selv. Lyver du for mennesker, så lyver du også for dig selv. Men viser du kærlighed og godhed til mennesker, så viser du også kærlighed og godhoed til dig selv.

Så hvad kan vi gøre ved alt det her? Jo tage ansvar for sine handlinger og undskylde overfor dem, som man ved man har såret. Har du opført dig grimt og med vrede mod mennesker, så er det vist på tide at sige undskyld til dem….