Så blev det vidst tid til et indlæg fra mig af igen…

Men jeg blev jo desværre nød til at aflive Gitte ret akut d.9/8. Det var rigtig hårdt, men jeg ved at det var den helt rigtige beslutning! Selvom det var noget lort (pardon my french) så har jeg det “godt” med den beslutning, fordi jeg ved at det var det bedste for hende og hun var i mange smerter. Derfor måtte jeg jo lære at give slip, for hendes skyld! Hun skulle ikke leve et liv i smerter, så derfor fik hun fred og kan nu spise alle de gulerødder hun kan! Jeg har altid sagt, at jeg blev Gittes sidste hjem og den dag hun ville have fred, så skulle hun nok få det og det blev jeg.

Men dagen og dagene efter var rigtig hårde. Jeg tog hen til en ven, som virkelig bare var fantastisk støttende. Her kunne jeg græde, være vred og grine. Jeg kunne gå igennem alle de følelser, jeg havde brug for at komme ud med, uden at blive dømt for dem. Noget som virkelig rørte mig, var at min ven også fældede nogle tårer, selvom min ven aldrig havde mødt Gitte. Det viser mig at 1. Gitte havde indflydelse på andre og 2. Medfølelse er noget af det dyrebareste os mennesker har! Men jeg så ikke særlig godt ud i dagene efter. Mit ansigt var helt hævet og rød fra alle de tårer. Jeg så ærlig talt ret farlig ud!

Jeg har skulle finde et “new normal”. Jeg skal ikke længere skulle ud til stalden hver dag. Jeg har derfor haft mere tid til at gøre andre ting. Forstå mig ret, jeg savner Gitte og jeg savner at have min egen hest. Men der er bare mere tid til andre ting nu. Så jeg har brugt en del tid på mig selv. Okay det lyder virkelig ego tripper nu, men jeg har brugt en masse tid på træning, healing af min sorg og en masse andre gode og spændende ting. Så jeg kan komme videre i livet. Men jeg er simpelthen så heldig at min gode veninde fra stalden, har to heste, som hun gerne vil dele sammen med mig. Så jeg får stadig min portion af verdens bedste duft: HEST! Jeg ved dog godt, at jeg er utrolig heldig at hun vil dele sine heste med mig, for jeg ved at det er ikke noget hun plejer at gøre! Men hun ved hvor dygtigt (ja man må gerne rose sig selv! For hvem skulle ellers gøre det?) jeg er med heste. Hun så hvor langt Gitte kom i hendes træning og personlige rejse. Så min veninde er helt rolig!

Jeg ved dog at jeg på et tidspunkt skal have min egen hest igen. Det bliver desværre ikke lige forløbig, da en helt masse ting, skal passe sammen først. Men jeg glæder mig til den dag, hvor jeg igen står med min egen hest. Jeg vil dog gerne sige tusinde mange tak, til dem som har støttet mig igennem denne her ret svære tid! Det er aldrig nemt, men man kommer helt klart længere med kærlighed ❤

Lead with Love!

Dog har jeg stadig nogle store dyrlæge regninger, som skal betales. Jeg er sikker på at hestefolket kan stå sammen igen og hjælpe ved:

Gofoundme: https://www.gofundme.com/f/please-donate-to-help-with-emegency-vet-bills?utm_campaign=p_lico+share-sheet-first-launch&utm_medium=copy_link&utm_source=customer

Mobilpay: https://mobilepay.dk/box?id=9312e4e9-c73a-474f-853e-5be21d4dafab&phone=6285BR&v=win

Tak til dem som allerede har hjulpet! ❤